Det er langt paa dag; men nu har jeg slaat mig til ro, jeg vil ikke staa op mere.

Jeg drømte saa underlig inat. Jeg husker ikke noget av det; men da jeg vaaknet, graat jeg, og jeg visste ikke engang, hvad det var for.

Det var endnu mørkt, da jeg vaaknet. Jeg laa længe og stirret mot vinduet. Det lyste mat grønt av lykteskinnet fra gaten, det var helt overiset. Saa skifet farven langsomt og blev graa, tilsidst hvit.

De første morgentimer er altid saa lange. Det var længe, før jeg kunde se noget andet. Men jeg kunde kjende, at der var kommet sne om natten. Det var saa stille utenfor, og luften var renere og dagslyset mere hvitt end vanlig.

Men nu mørkner det allerede.

Og nu er vinteren kommet igjen.

Alle lyd er saa dæmpet idag, menneskenes skridt og vognenes ramlen, hele byens liv er tystnet, det suser saa fjernt op til mig.

Sneen er kommet. Men det er ikke bare sneen. Selv hammerslagene og klangen av jern fra smien lyder saa fjernt, som om jeg hørte den i søvne. Snart er det nat.

Jeg maa ha sovet. Her er mørkt. Lampen er sluknet.

Ja, jeg har drømt. Men alt er drøm.

0 kommentarer